Er du nysgerrig på IT sikkerhed og vil du være med til at sætte dit præg på sikkerheden i en af de største IT-virksomheder i Danmark? Så er du måske netop en af de 5 IT-sikkerhedskonsulenter, Bankdata søger til deres 40+ store Sikkerhedsafdeling, som ligger i Fredericia og Silkeborg.
Bankdata er en af Danmarks største IT-virksomheder med knap 900 medarbejdere. Bankdatas løsninger bruges hver dag af 7.500 bankmedarbejdere, 1,6 mio. privatkunder og 187.000 erhvervskunder. Når man arbejder med samfundskritisk infrastruktur, skal sikkerheden være på det absolut højeste niveau – og her kommer du ind i billedet.
Den fremtidige udvikling indenfor sikkerhed er i høj grad bygget på automatisering af området, og den rejse kan du komme med på hos Bankdata.
JOBBET
I Sikkerhedsafdelingen arbejder alle i mindre specialiserede teams, så her er der mulighed for enten at arbejde i dybden indenfor et specifikt område eller i bredden, da vi også har stillinger ledige, hvor dette er nødvendigt. Du bliver en del af teamet Operationel Sikkerhed, hvor du kommer til at arbejde med følgende områder:
IT-sikkerhed i Bankdata er centreret om at reagere på kritiske hændelser, etablere passende standarder og kontroller, administrere sikkerhedsteknologier samt etablere og implementere passende politikker og procedurer. IT-sikkerhedsafdelingen er ansvarlig for at beskytte følsomme oplysninger og aktiver i virksomheden, herunder data fra kunder.
PERSONEN
Bankdata leverer sikkerhed til banksektoren, men du behøver ikke være født med en interesse for bankverdenen. Vi forventer derimod, at du har en oprigtig interesse for IT-sikkerhed, ligesom viljen og evnen til at arbejde indenfor området vægtes højt.
Vores forventninger til dig:
De 5 kandidater behøver bestemt ikke have den samme profil, så det er ikke et krav at matche med alle nedenstående punkter:
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men måske har du læst Datamatiker, professionsbachelor i IT sikkerhed, Cand.IT, ITKO, IT-ingeniør eller lignende
Erfaring med IT-sikkerhed er en fordel, men du kan også være nyuddannet med interesse og motivation i top
Du kan kommunikere let og foreståligt med både dine nærmeste kollegaer, men også med dine samarbejdspartnere
Du formår at omsætte komplekse problemstillinger til simple løsninger
Du evner både at performe individuelt og være en del af et velfungerende team
Dit primære arbejdssted bliver Fredericia
1 af de 5 stillinger er til Identity and Access Management, og her søger vi en seniorprofil med 3-5 års erfaring.
DINE MULIGHEDER
Du får en attraktiv ansættelsespakke, som bl.a. består af:
en 36 timers arbejdsuge og 7 ugers ferie
virksomhedsbetalt pension på 11,50%, et ferietillæg på 3,5% af din årsløn og betalt overarbejde
omfattende forsikringspakke for dig og din familie
mulighed for hjemmearbejde
ekstraordinære fridage (som en del af finanssektoren)
en fabelagtig frokostordning
en fantastisk barselsordning
logbuy-kort, fri adgang til Linkedin Learning, massage samt bank- og forsikringsfordele gennem vores samarbejdspartnere.
Som medarbejder har du mange mulige karriereveje. Helt konkret kan du eksempelvis udvikle dig til Senior, Lead eller bevæge dig over i de agile roller som f.eks. Product Owner. Har du ambitioner om at gå ledelsesvejen, er der også mulighed for dette.
Du får et skræddersyet onboarding-program og en fast ”buddy” den første periode, som tager hånd om din indflyvning til teamet og afdelingen. Din buddy vil også introducere dig for de mange spændende opgaver, der venter dig.
Hos Bankdata har du i den grad mulighed for at præge din egen udvikling. I Bankdata kører et personligt udviklingskoncept kaldet GPS (Grow Perform Succeed). Konceptet indebærer, at du som medarbejder har minimum 4 årlige GPS-dialoger med din nærmeste leder.
Her fokuseres på både små og store lærings- og udviklingspunkter såsom uddannelse, certificeringer samt faglige og adfærdsmæssige eksperimenter. Feedback, implementering og fastholdelse af udviklingspunkterne er nøgleordene her.
ANSØGNING
Bankdata samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Lars Halsboe på telefon +4524258808 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt.
Overview: The Network Engineer III is responsible for the design and delivery of client driven projects requiring networking assistance. The...
Apply For This JobThe health and safety of our employees and candidates is very important to us. Due to the current situation related...
Apply For This JobHandle IT placement drives for IT Students. Should have an excellent network with IT Corporate Line up the students according...
Apply For This JobDesignation: IT Recruiter Experience: 1-2 years Experience in Non IT Domain is also preferable Salary is negotiable Job Types: Full-time,...
Apply For This JobInstallation & Configuration of Hardwares & Softwares Administration of Firewall & IT Equipment’s. Administration of CCTV & WIFI. Administration of...
Apply For This JobJob Description About Gap Inc. Our past is full of iconic moments — but our future is going to spark...
Apply For This Job